Rekruttering

Får du den mest korrekte vurdering af en kandidat – og kan du stole på, at du ansætter den rette, fremfor den kandidat, der er bedst til at gå til jobsamtale?

Jobsamtalen påvirker din dømmekraft, hvis du er HR-medarbejder, ansættende leder, kollega, rekrutteringskonsulent – ja, menneske!

Din dømmekraft er sat ud af spil, selvom du husker at trække en reference på jeres kandidat, giver dem en personlighedstest og endda også bruger et rekrutteringsbureau af og til.

menneskekender kender til faldgruberne samt vejen til at få den rette kandidat til jobbet. Ikke mindst tilbyder vi en rekrutteringsproces på en digital platform, der giver jeres ansøgere en positiv oplevelse. Det styrker også jeres brand og evne til at kunne tiltrække kandidater i fremtiden.

Vi tror på ærlighed og gennemsigtighed i processen. Hos os får I derfor adgang til vores rekrutteringsplatform, hvor I kan se, hvor godt et match kandidaten er til jobbet. i kan tilgå kandidaters bilag, evaluere dem på de udvalgte kvalifikationer, som er vigtigst for jobbet samt følge med i, præcis hvor vi er i processen.

For os handler rekrutteringsprocessen nemlig om at give værdi til de mennesker, der krydser vores vej. Vi udfordrer, sparrer og leverer rådgivning – det er vores fornemmeste opgave.

Rekrutteringsprocessen

Et grundigt forarbejde fra vores side danner grundlag for en succesfuld rekruttering. Vi bruger tid på at sætte os ind i, hvem I er som virksomhed, jeres virksomhedskultur, målsætninger, indhold i jobbet og ønsker til en kandidat.

Rekrutteringsprocessen kan variere alt efter jeres behov for kompetencer til jobbet, markedssituationen samt udbud og efterspørgsel på kandidater. 

Som nævnt bruger vi værktøjer i processen at sikre, at I undgår de typiske faldgruber i forbindelse med rekruttering. Disse værktøjer sikrer at I får udvalgt den bedste kandidat til jobbet, og at kandidaterne også får et realistisk indblik i, hvad jobbet indeholder. Det reducerer udskiftning af medarbejdere hos jer og betyder dermed færre omkostninger.

Vi ved hvor og hvordan, vi skal finde og skabe dialog med kandidaterne, og vi går et spadestik dybere i kendskabet til kandidaterne i form af opgaver/cases i processen - skræddersyet til jobbet og jer som virksomhed. Det giver kandidaten mulighed for at vise sine faglige kompetencer samt personlighed.

Som kandidat hos os vil du opleve nærvær og sparring, for dét at arbejde med mennesker er for os et stort ansvar, som vi tager alvorligt. Vi har fokus på at bidrage med noget, der giver værdi for dig.

Som virksomhed vil I opleve, at vores arbejde styrker jeres brand ude i markedet og forbedrer jeres evne til at tiltrække fremtidige kandidater.

Onboarding

At få jeres nye kollega godt om bord (onboarding) er særdeles vigtigt for trivsel og performance hos den nye medarbejder. Det minimerer desuden risikoen for, at kollegaen forlader sit job inden for det første år.

Derfor er vi i de første 3 måneder af jeres nye kollegas ansættelse, en aktiv del af onboardingen. Vi afholder månedlige opfølgningssamtaler hos jer sammen med leder og jeres nye medarbejder, hvor vi sætter rammerne for en konstruktiv og nærværende dialog og dermed sikrer en god start på samarbejdet.

Hvilken rekruttering passer til jer?

Vi skræddersyr altid et rekrutteringsforløb til den profil, vi skal finde, og til jer som virksomhed. På den måde kommer I bedst i mål og til den rigtige pris.

Ring til os på +45 25 10 90 75  eller send os en besked ...

Navn mangler
Email mangler
Besked mangler
Du skal acceptere vores samtykkeerklæring.

menneskekender

Thrane.nu

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.